Krea- og tegnehold for børn, tæt på Aarhus

Krea-hold for børn og unge mellem 8 – 15 år

Glæden ved at skabe og eksperimentere er i centrum.

Vi tegner, maler, laver collage og prøver forskellige teknikker af inden for kreativ skaben.

På en legende og eksperimenterende måde kommer vi både omkring de grundlæggende discipliner indenfor farvelære og billedopbygning og prøver kræfter med spændende og anderledes teknikker, så de unge mennesker får et velfunderet, kærligt, kreativt puf.

Undervisere på holdet: Christina Monrad og Mette Sørensen.

Sted: Østerskovgaard.

Krea-hold strækker sig over 6 torsdage fra kl. 16.00 – 18.00. Der er ikke overlap mellem krea-holdet og tegneholdet – så du kan følge begge hold.

Pris: 800 kr. for en sæson med 6 gange.

Tilmelding sker via “event”-linket herunder.

08sep01decKrea for børn - efterår 2022Krea-hold for 8-15 årige, 6 torsdage

20okt10:0014:30Tusch-ballade for voksen sammen med barnFlydende tusch på akvarelpapir, torsdag i skolernes efterårsferie, kl. 10.00 - 14.30

Tegnehold for børn og unge mellem 9 – 13 år

Vi tegner på papir med forskellige materialer og redskaber som tusch, pensel, pind, grafit og (farve)blyant.

Tegneundervisningen veksler mellem at lære de forskellige materialer at kende; at kigge nøje efter og tegne fantasifuldt og frit.

Underviser på holdet: Mette Sørensen.

Sted: Østerskovgaard.

Tegneholdet strækker sig over 7 torsdage fra kl. 16.00 – 18.00. Der er ikke overlap mellem tegneholdet og krea-holdet – så du kan følge begge hold.

Pris: 875 kr. for en sæson med 7 gange.

Tilmelding sker via “event”-linket herunder.

01sep16:0024nov(nov 24)18:00Tegnehold for børn - efterår 2022Fantasifuld tegning for 9-13 årige, 7 torsdage

“Explosion box” workshop for børn fra 10 år og op

Vi laver “explosion boxes”, som er fint pyntede æsker i flere lag, som gemmer på kærlige hilsner og gaver, som åbenbarer sig, når æsken folder sig ud.

Du klipper og folder selv æskerne på baggrund af skabeloner, som vi har lavet på forhånd. Når du skal i gang med at pynte æskerne vil der være et bredt udvalg af figurer, stumper og elementer, som vi har skåret ud på forhånd, så du kan bruge tiden på at kreere og designe frem for at klippe og skære.

Hvert deltager laver en explosion box. Alle materialer er inkluderet i prisen, og al værktøj i form af limpistoler, limstifte sakse mv. stilles til rådighed.

Holdet er tiltænkt børn fra 10 år og op. Men voksne er også velkomne 🙂

Undervisere på holdet: Christina Monrad og Mette Sørensen

Sted: Østerskovgaard mellem Galten og Låsby

Pris: 400 kr.

Tilmelding sker via “event”-linket herunder.

04apr09:3014:00Explosion box workshopExplosion box workshop, éndags-kursus, kl. 9.30-14.00

Se også