Explosion Box workshop
Explosion boxes er fint dekorerede æsker, som åbenbarer små gaver og hilsner, når låget løftes af. Hyggelig krea-workshop for børn og voksne med papirnørkleri, sakse og limpistoler.

Kursusbeskrivelse
Velkommen til en hyggelig kreativ workshop, hvor vi laver Explosion boxes, som er små dekorative æsker, der folder sig ud i flere lag, når låget løftes og afslører overraskelser, små beskeder eller fine dekorationer indeni. En explosion box er både et personligt kunstværk og en gave, man kan glæde andre med, og frem for alt er det en sjov og kreativ proces at skabe den. Workshoppen er både for voksne og børn over 8 år. Børn over 12 år kan deltage alene eller sammen med en voksen.
Kort om Explosion box workshop
Workshoppen er tilrettelagt så alle kan være med – uanset om du er nybegynder eller er vant til at klippe, klistre og nørkle med papir-kreationer. Jeg guider trin for trin gennem teknikkerne, og der vil være masser af eksempler, skabeloner og materialer at vælge imellem. Når du skal i gang med at dekorere din box vil der være et bredt udvalg af udskårne elementer, som du kan plukke og sammensætte på din egen måde. Du får også mulighed for at bruge de mange stansejern på værkstedet, så du kan stanse fine dekorationsdetaljer ud af designpapir.
Du bestemmer selv temaet for din box: Det kan være et minde om en ferie, en gave til en du holder af, et kreativt univers med figurer og mønstre eller måske en box fyldt med citater og ordspil. Kun fantasien sætter grænser, og der er plads til både det enkle og det detaljerede.
I denne video kan du se, hvordan en explosion box kan se ud og hvordan den fungerer: Se video
Alle materialer er inkluderet i prisen, så du skal ikke have noget udstyr eller materialer med hjemmefra.
Husk madpakke til frokost. Jeg har hjemmebagt brød med til formiddagskaffen og kaffe og te på kanden begge dage.
Vi er i det dejlige kursuslokale på Østerskovgaard, som ligger ved Låsby tæt på Aarhus. Det er nemt at komme til fra både motorvej E45 og Herningmotorvejen, og der er god plads til parkering.
Kontakt mig gerne, hvis du har spørgsmål. Kontaktinfo finder du her
Køb billetter
450,00 kr.
Find vej
Monrads Kreativ Energi ApS
Østerskovgaard
Østerskovvej 18
8670 Låsby
Tlf: 51 17 61 72
Kommende kurser

Akvarel-torsdage
Akvarelkursus /-forløb med masser af inspiration til akvarelteknik, sparring og oplæg, som kan bringe dig videre i arbejdet med akvarel.

Mal løs aften
Tag dit igangværende maleri under armen og få sparring til at komme videre. Maleworkshop om aftenen med samvær og inspiration.

Abstrakt maleri, “forladte steder”
Vi arbejder med abstrakt maleri til en start eller hele vejen i maleprocessen og bruger lag-på-lag teknik. Temaet er “forladte steder”.