Åbner i en ny fane

Kreative Hænder marked

Oplev masser af dejligt kunsthåndværk, når Østerskovgaard holder Kreative Hænder marked. Strik, keramik, glas, maleri, papirkunst, læder, smykker, dekorationer og meget mere. Kig ind i atelieret hos Kreativenergi, hvor der er kreabord for børn og voksne og mini-workshops i løbet af weekenden.

Dato: 14. - 15. november 2026
Tid: 10.00 - 16.00
Kreative hænder - Oplev masser af dejligt kunsthåndværk, når Østerskovgaard holder Kreative Hænder marked i november.

I denne weekend forvandles Østerskovgaard til et mekka for alle med hang til lækkert kunsthåndværk. To tidligere staldbygninger fyldes med boder og 30 dygtige kunsthåndværkere, som udstiller og sælger ud af ting lavet med håndens kraft. Der vil være smykker, glas, keramik, trædrejning, strik, læder, papirkunst, dekorationer, malerier og fine, finurlige ting uden for kategori.

I en tredje tidligere staldbygning finder du Kreativenergi’s atelier og kursuslokale med Christina Monrads malerier og kreationer. Slå dig ned ved krea-bordet, hvor limpistolerne ligger klar sammen med alskens materialer, som du kan gå ombord i. Her er både børn og voksne velkomne. Der vil være små workshops i løbet af weekenden, hvor du kan få hænderne i mini-“tusch-ballade” eller bare blive inspireret af at kigge på de andre, som er i gang med de flydende farver.

Nyd frokosten eller kaffe og kage i caféen, når du trænger til en pause. Du har også mulighed for at købe gløgg i boden på gårdspladsen, så du kan få den første snert af julestemning.

Sted

Østerskovgaard
Østerskovvej 18
8670 Låsby