Farverne har talt, tuschballaden har flydt – nu er det din tur. Lad motivjagten begynde: HVAD SER DU?
Jeg har hældt flydende tusch og vand på akvarelpapir og ladet tilfældighederne råde. Nåh ja, akvarelpapiret har faktisk også været en tur under vandhanen undervejs. Jeg har med andre ord lavet “tuschballade”.
Lad os se, om de tilfældige streger og detaljer kan prikke til fantasien og kaste et finurligt motiv af sig.
Du kan kan tegne dit eget motivbud ved at downloade pdf’en under “Tegn selv”. Send dit bud senest 30. november kl. 19. Samme aften deler jeg mit eget og “Tegn-selv”-deltageres resultater af motivjagten.












