Krea-camp i efterårsferien for 8-12 årige
Krea-camp hvor vi bygger fantasifulde fe-døre og deres fe-verdener med krea-materialer og limpistoler

Kursusbeskrivelse
I skolernes efterårsferie kan du komme på krea-camp mandag og tirsdag – hvis du er mellem 8 og 12 år. Idéen til krea-campen er kommet af vores mangeårige tradition for at holde Kreativ Sommerskole i sommerferien, og der har manglet et tilsvarende tilbud nogle dage i efterårsferien. Krea-campen foregår fra 9 til 14 begge dage og er uden overnatning.
Hvad skal vi lave?
Vi skal blandt andet lave “fe-døre”. Her er vi i miniature- og fantasiunivers med limpistoler og klippe-klistre. Vi skal forestille os, at der bor en lille fe inde i væggen, og vi laver døren ind til feens bo. Måske får vi også tid til at lave en lille fe-figur. Bliver man glad for legen kan man arbejde videre med fe-døren og flytte den over på en papkasse, så man kan fabulere videre over, hvordan feens bolig ser ud indeni.
Der bliver rig lejlighed til at sætte fantasien i gang. Vi har masser af materialer at gå ombord i – lige fra ispinde og perler til naturmaterialer, genbrugsguld og pynte-tingeling. Med en limpistol ved hånden, plejer det at kunne give grobund for stor skabertrang i denne aldergruppe, og små fortællinger folder sig ud mellem fingrene på børnene.
Praktisk info
Alle materialer er med i prisen.
Vi er i det dejlige kursuslokale på Østerskovgaard, som ligger ved Låsby tæt på Aarhus. Det er nemt at komme til fra både motorvej E45 og Herningmotorvejen, og der er god plads til parkering.
Køb billetter
700,00 kr.
13 på lager
Find vej
Monrads Kreativ Energi ApS
Østerskovgaard
Østerskovvej 18
8670 Låsby
Tlf: 51 17 61 72
Kommende kurser

Abstrakt maleri, “forladte steder”
Vi arbejder med abstrakt maleri til en start eller hele vejen i maleprocessen og bruger lag-på-lag teknik. Temaet er “forladte steder”.

Mal løs aften
Tag dit igangværende maleri under armen og få sparring til at komme videre. Maleworkshop om aftenen med samvær og inspiration.

Malekursus: Abstrakt + Matthias Menne
Vi henter visuel inspiration fra den tyske kunstner Matthias Menne. Her får du masser af inspiration til lag-på-lag teknik og arbejder med grænsefladen mellem abstrakt og figurativt maleri.