Kreativ eftermiddag for alle!

Kig ind til en kreativ eftermiddag for alle fredag den 9. oktober 2026 kl. 15-19. Der vil være workshops og små kunstneriske eksperimenter, som du kan deltage i eller blot kigge på. Der er gratis entre og lidt godt til ganen i anledning af Kreativenergi’s 10 år med maleskole på Østerskovgaard.

Dato: fredag den 9. oktober
Tid: kl. 15 - 19
Unge som maler og Christina Monrad som blander farver hos Kreativenergi

10 år med Kreativenergi, 100-vis af kursister og 1000-vis af kreative stunder.

Kreativenergi inviterer til en kreativ eftermiddag for alle: Voksne, børn, unge og gamle i anledning af, at maleskolen har rundet de første 10 år.

Du er velkommen! Uanset om du har været her tit eller aldrig. Om du bare er nysgerrig efter at se stedet eller håber på at blive inspireret. Måske har du lyst til at få fingrene i gang eller bare se hvad der foregår denne eftermiddag i atelieret.

Christina Monrad disker op med små, finurlige male- og kreaworkshops, som alle kan være med til. En slags Krea-skattejagt, hvor DU er den opdagelsesrejsende.

Kom fx og oplev hvad der gemmer sig bag workshop-overskrifterne: “Dip, drop og dryp”, “Find frem til farven”, “Sæt aftryk på dagen” eller hvad med “Snoren bestemmer”.

Få fingrene og fantasien aktiveret og få de kreative smilehuller i sving. Ganske gratis og endda med lidt godt til ganen undervejs.

Østerskovvej 18 – 8670 Låsby.

Sted

Monrads Kreativ Energi ApS

Østerskovgaard
Østerskovvej 18
8670 Låsby
Tlf: 51 17 61 72