Malekursus: Abstrakt + Matthias Menne

Vi henter visuel inspiration fra den tyske kunstner Matthias Menne. Her får du masser af inspiration til lag-på-lag teknik og arbejder med grænsefladen mellem abstrakt og figurativt maleri.

Dato: Lørdag den 26.- søndag den 27. september 2026
Tid: kl. 9.30 - 15.00 begge dage
Pris(er): 1.650 kr.
Kursustype:
Akryl
Målgruppe: For voksne
Niveau: Letøvet, Begynder, Øvet, Alle niveauer
Se tilgængelige billetter
abstrakt og semiabstrakt maleri af Matthias Menne som inspiration til malekursus hos Kreativenergi.dk

Kursusbeskrivelse

På dette malekursus fordyber vi os i abstrakt / semi-abstrakt akrylmaleri. Vi får visuel inspiration fra den tyske kunster Matthias Menne, som ikke er den mest kendte kunstner herhjemme – endnu i hvert fald – men efter min mening en kunstner som evner at kombinere det abstrakte og figurative og grænsefladerne derimellem på allerfineste vis. Nysgerrig? Så tag et kig på hans Instagram konto “matthias.menne”

Du har mulighed for at arbejde abstrakt hele vejen eller tilføje elementer af noget figurativt undervejs i maleprocessen.

Kort om maleweekenden

Når vi henter inspiration fra en anden kunstner, handler det først og fremmest om at blive inspireret til at bruge nogle metoder og virkemidler i maleriet, som vi endnu ikke er bekendte med eller har haft i hænderne før. I dette tilfælde med Matthias Menne inspirationen handler det blandt andet om:

  • Lag-på-lag teknikker: skrabe i lagene, mønstre, visk-ud, transparens og ”tæt” maleri
  • Kontraster, farvevalg og farveharmoni
  • Balance mellem bevægelse og ro, strukturerede og ensfarvede flader
  • Placering af motiv – hvis altså der skal være et motiv
  • Skabe stemning, lys og sanselighed i maleriet

Måske har du allerede prøvet kræfter med abstrakt maleri og er stødt ind i, at det er svært at beslutte, hvornår maleriet er færdigt? Når motivet ikke er det bærende element i maleriet kan man mangle nogle “gelændere” at holde fast i for at vurdere om det er tid at stoppe eller om der mangler noget. Sådan kan det også forholde sig med det semi-abstrakte eller figurative maleri for den sags skyld. På kurset vil du få inspiration til hvad du kan kigge efter for at tage beslutningen om “fortsæt” eller “stop”.

Undervejs får du individuel sparring om farveholdning, farveblanding, maleteknikker og motivarbejde.

Bare vent – det hele giver mening, når vi først kommer i gang.

Du er velkommen til at deltage uanset niveau. Dog kan det være en fordel at have en lille smule erfaring med akrylmaleri.

Praktisk info

Alle materialer – på nær lærred – er med i prisen. Jeg har lærreder fra Bogø design, som du kan købe på dagen.

Hvis du har klippekort til Kreativenergi, koster dette weekendkursus 2 klip. I så fald tilmelder du dig ved at skrive til mig på cmonrad@kreativenergi.dk for at reservere plads. Dvs. du skal ikke booke din plads her i webshoppen, hvis du har klippekort. Du kan læse mere om klippekortet her

Du har mulighed for at tilkøbe frokost i form af sandwich fra Lagkagehuset – eller du kan tage madpakke med, alt efter hvad der passer bedst for dig.

Jeg har hjemmebagt brød med til formiddagskaffen og kaffe og te på kanden begge dage.

Vi er i det dejlige kursuslokale på Østerskovgaard, som ligger ved Låsby tæt på Aarhus. Det er nemt at komme til fra både motorvej E45 og Herningmotorvejen, og der er god plads til parkering.

Adressen er Østerskovvej 18, 8670 Låsby.

Skulle du have brug for overnatning, så er der værelser på Østerskovgaard som du kan leje ved forudgående aftale.

Kontakt mig gerne, hvis du har spørgsmål. Kontaktinfo finder du her.

Køb billetter

Der er desværre ikke flere ledige pladser, men du kan skrive dig på ventelisten. Så kontakter jeg dig, hvis der bliver ledige pladser.

Find vej

Monrads Kreativ Energi ApS

Østerskovgaard
Østerskovvej 18
8670 Låsby
Tlf: 51 17 61 72

Kommende kurser

Børn på kreativ sommerskole hos kreativenergi.dk. Et barn der tegner figurer fra mumitroldene.
Akryl
Akvarel
Tegning
Begynder, Øvet, Letøvet, Alle niveauer
29. juni - 3. juli 2026
kl. 9.00 - 15.00 alle dage

Kreativ Sommerskole for 8-12 årige

Glæd jer til 5 dage med alt godt fra krea-hylden. Vi åbner for tilmelding 1. februar kl. 8.00.

Læs mere
Kvinder som maler akvarel og akryl hos kreativenergi.dk på kreativ sommerskole for voksne
Akryl
Akvarel
Tegning
Begynder, Letøvet, Øvet, Alle niveauer
6. - 10. juli 2026
Hele dagen med mulighed for overnatning

Kreativ Sommerskole for voksne – uge 28

Glæd dig til en uge med kreativ fordybelse, nærvær og inspiration når der er Kreativ Sommerskole for voksne i uge 28. Vi tegner skitser, maler med akvarel, tusch og akrylmaling.

Læs mere
børn som maler og laver gelliprint på kreativ sommerskole for 11-16 årige hos kreativenergi.dk
Akryl
Tegning
Begynder, Letøvet, Øvet, Alle niveauer
3. - 7. august 2026
kl. 9.00 - 15.00 alle dage

Kreativ Sommerskole for 11-16 årige

Glæd jer til 5 dage med alt godt fra krea-hylden. Vi åbner for tilmelding 1. februar kl. 8.00.

Læs mere

Skriv dig på venteliste

Udfyld formularen herunder og kom på venteliste til Malekursus: Abstrakt + Matthias Menne, Lørdag den 26.- søndag den 27. september 2026. Så kontakter jeg dig, hvis der bliver ledige pladser.
Tilføjet kurv!
Vare
Antal
Pris
No results