Kreativ Sommerskole for 8-12 årige
Glæd jer til 5 dage med alt godt fra krea-hylden. Vi åbner for tilmelding 1. februar kl. 8.00.

Kursusbeskrivelse
Kreativ Sommerskole
for 8-12 årige i uge 27
På Kreativ Sommerskole tegner, maler og formgiver vi og prøver forskellige teknikker af inden for kreativ skaben.
Det er 9. år vi afholder Kreativ Sommerskole for børn, og vi plejer at have en fantastisk uge, hvor vi lægger vægt på både det sociale og på kreative opgaver med substans.
Vi tilrettelægger et alsidigt program, så der både er noget for de tegnelystne, de maleglade og for dem der elsker at formgive, klippe og klistre. Vi prioriterer at skabe tid og rum for fordybelse og plads til at eksperimentere. Indholdet styrker de unge i de klassiske discipliner inden for farvelære og billedopbygning. Vi får også tid til at prøve kræfter med spændende og anderledes teknikker. På tidligere sommerskoler har vi blandt andet arbejdet med:
- Kreation af mini-cirkus og pap-machéfigurer til et fælles cirkustelt
- Manga-tegning
- Akvarel
- Foldning af bøger til blomster
- “Fantasy garden” med mini-haver af krea-ting og en fælles installation med fantasidyr i pap-maché
- Akrylmaleri – indgår altid en af dagene i løbet af sommerskolen
- Og meget, meget andet
Dette hold er for de 8-12 årige. Programmet og sværhedsgraden er tilrettelagt, så det passer til aldersgruppen. Vær opmærksom på, at der i år er forskel på aldersgruppen på de to Kreative Sommerskoler. Uge 27 er for de 8-12 årige, mens holdet i uge 32 er for de 11-16 årige. Der er overlap for at markere, at aldersinddelingen er vejledende, og der kan være individuelle behov at tage hensyn til.
Overskriften for det hele er glæden ved det kreative.
Praktisk info
Alle materialer er med i prisen. Det koster 1.750 kr. at deltage i Kreativ Sommerskole.
Vi er i det dejlige kursuslokale på Østerskovgaard, som ligger ved Låsby tæt på Aarhus. Det er nemt at komme til fra både motorvej E45 og Herningmotorvejen, og der er god plads til parkering.
Køb billetter
1.750,00 kr.
1 på lager
Find vej
Monrads Kreativ Energi ApS
Østerskovgaard
Østerskovvej 18
8670 Låsby
Tlf: 51 17 61 72
Kommende kurser

Kreativ Sommerskole for voksne – uge 28
Glæd dig til en uge med kreativ fordybelse, nærvær og inspiration når der er Kreativ Sommerskole for voksne i uge 28. Vi tegner skitser, maler med akvarel, tusch og akrylmaling.

Kreativ Sommerskole for 11-16 årige
Glæd jer til 5 dage med alt godt fra krea-hylden. Vi åbner for tilmelding 1. februar kl. 8.00.

Tegneworkshop med tusch
Vi lader ukorrektheden give charme til vores tegninger, når vi arbejder med flydende tusch og bambuspind. Inden da øver vi os i skitser med blyant.