Akvarel-torsdage
Akvarelkursus /-forløb med masser af inspiration til akvarelteknik, sparring og oplæg, som kan bringe dig videre i arbejdet med akvarel.

Kursusbeskrivelse
Akvarelkursus for dig, som gerne vil øve dig i akvarel og måske har lidt erfaring med det allerede. Måske har du været med på basis-akvarelkurset eller måske har du selv eksperimentet. Du er velkommen, uanset om du har meget eller lidt erfaring.
På akvarelkurset får du øvelse i at:
- Skabe kontrast og dybde i dine akvareller
- Vurdere hvor meget vand du skal bruge og hvornår
- Farveblanding og farvemættethed
- Brug af umalede flader til at skabe lys i billedet
Kort om akvarelkursus – hverdage
Jeg forbereder oplæg til hver akvarel maledag, som kan give dig en kurs. Enten i form af at vi afprøver en bestemt teknik eller fordyber os i en akvareløvelse. En gang imellem vil jeg hente inspiration fra en udvalgt kunstner, så vi får afprøvet forskellige udtryk. I forårssæsonen har jeg lagt et program med tema om blomster. Du kan se i appetitvækkeren her, hvad vi skal arbejde med de enkelte gange: Appetitvækker
Hvis du foretrækker at arbejde videre med en akvarel, som du er gået i gang med hjemmefra og gerne vil have sparring til, så er der også plads til det. Og drømmer du om at prøve kræfter med akvarel portræt, så er det også en mulighed.
Med andre ord, så kan du vælge at “læne dig tilbage” og følge de oplæg jeg kommer med – eller du kan sætte dit eget præg på indholdet, og så giver jeg dig sparring ud fra den kontekst.
Akvarel dagene i forårssæsonen er den 22. januar, 19. februar, 19. marts og 16. april 2026, alle dage kl. 9.30- ca. 14.30.
Hvis du ikke kan deltage alle gangene, så er det en fordel for dig at deltage med klippekort. Så kan du hoppe ind og ud af forløbet, som du kan få det til at passe i kalenderen – uden at gå glip af maledage, som du har betalt for.
Hvis du gerne vil deltage med klippekort – og derved opnå fleksibilitet i forhold til framelding og ubrugte maledage – så skal du starte med at købe klippekortet her. Bagefter behøver du ikke at vende tilbage til denne side og tilmelde dig akvarelforløbet særskilt. Jeg kontakter dig, når du har bestilt klippekortet, så vi kan reservere plads de dage du gerne vil deltage.
Praktisk info
Du tager selv frokostmadpakke med. Jeg har hjemmebagt brød med til formiddagskaffen og kaffe og te på kanden begge dage.
Vi er i det dejlige kursuslokale på Østerskovgaard, som ligger ved Låsby tæt på Aarhus. Det er nemt at komme til fra både motorvej E45 og Herningmotorvejen, og der er god plads til parkering.
Kontakt mig gerne, hvis du har spørgsmål. Kontaktinfo finder du her.
Materialer
Akvarelpapir er med i prisen. Jeg har forskellige typer på lager, og det vil være forskellige hvilken type vi bruger alt efter hvilken øvelse vi laver.
Jeg køber det meste akvarelpapir hos Aart de Vos i Aarhus.
Du kan selv medbringe akvarelsæt og pensler, eller du kan låne af mig. Jeg tilbyder en “all inclusive” løsning med lånepensler, akvarelsæt og -papir.
Køb billetter
2.800,00 kr.
6 på lager
Find vej
Monrads Kreativ Energi ApS
Østerskovgaard
Østerskovvej 18
8670 Låsby
Tlf: 51 17 61 72
Kommende kurser

Kreativ Sommerskole for 8-12 årige
Glæd jer til 5 dage med alt godt fra krea-hylden. Vi åbner for tilmelding 1. februar kl. 8.00.

Kreativ Sommerskole for voksne – uge 28
Glæd dig til en uge med kreativ fordybelse, nærvær og inspiration når der er Kreativ Sommerskole for voksne i uge 28. Vi tegner skitser, maler med akvarel, tusch og akrylmaling.

Kreativ Sommerskole for 11-16 årige
Glæd jer til 5 dage med alt godt fra krea-hylden. Vi åbner for tilmelding 1. februar kl. 8.00.