Krea-kurser og papirnørkleri

Syslerier med papir, saks og limpistol er noget af det hyggeligste der findes – og især når man gør det sammen med andre.

Det er bare lige med at finde tiden og pladsen til at få alle tingene fundet frem!

Vi tilbyder forskellige krea-kurser, som alle er kendetegnet ved, at :

  • sværhedsgraden er overkommelig
  • alle materialer og værktøj ligger klar når du kommer
  • du kan følge instruktionerne trin for trin  – men med rig mulighed for at sætte dit eget kreative præg
  • børn fra ca. 12 år kan deltage på lige fod med voksne

Som noget helt nyt i efteråret 2023 er der en workshop på programmet, hvor du kan lære at lave de fineste foldede stjerner, som er oplagte at bruge som fint – og hvis vi selv skal sige det – ret rafineret julepynt. Alle materialer er med i prisen – også de fine søkort, som er anvendt i eksemplet.

Indeværende måned

27nov17:0021:00Stjerne workshopPapirfoldning

Krea for voksne sammen med børn

Vi har efterhånden opbygget nogle fast tilbagevendende begivenheder, hvor vi sætter samværet mellem voksne og børn og det at lave noget sammen i centrum.

I efterårsferien og vinterferien står den på “voksen-barn tusch-ballade” og i påskeferien har vi “Explosion box workshop” hvor voksne og børn kan deltage sammen.

Læs mere om begge dele i links’ene herunder. Det er også her du tilmelder dig.

Indeværende måned

16okt10:0014:30Tusch-balladeVoksen + barn, i skolernes efterårsferie