Akvarel, letøvede weekend

02mar(mar 2)09:3003(mar 3)15:00Akvarel, letøvede weekendKursus i akvarel for let øvede, lørdag + søndag kl. 9.30-15 begge dage

Sted

Østerskovgaard

Østerskovvej 18

Køb billet

Køb billet til akvarel weekendkursus, 2.-3. marts 2024

Du kan vælge at tilkøbe frokost til begge dage. Det koster 170 kr. i alt. Du kan desuden vælge at købe materialer til kurset. Det koster 150 kroner i alt.

Billetter er ikke længere til salg!

Kursusbeskrivelse

Akvarelkursus, letøvede weekend, er for dig der gerne vil øve dig i akvarel og måske har lidt erfaring med det allerede, fordi du har været på basis weekendkurset eller selv har eksperimenteret.

Du får øvelse i at skabe kontrast og dybde i dine akvareller. Jeg tilrettelægger forskellige øvelser, som understøtter dit arbejde i at dygtiggøre dig inden for akvarel.

KORT OM AKVARELKURSUS – LETØVEDE WEEKEND

På akvarelkurset øver vi os i at:

  • Skabe kontrast og dybde i dine akvareller
  • Vurdere hvor meget vand du skal bruge – alt efter hvilket udtryk du arbejder henimod og hvilket stadie du er kommet til i billedet
  • Farveblanding og farvemættethed
  • Brug af umalede flader til at skabe lys i billedet

Jeg byder ind med masser af kvalificerede øvelser og inspiration, og giver individuel vejledning undervejs.

Hvis du har deltaget på akvarelkursus for letøvede tidligere, så kan du forvente, at du bliver præsenteret for nye øvelser hver gang.

PRAKTISK INFO

Du har mulighed for at vælge selv at tage alle materialer med – eller at tage på “all inclusive” kursus, hvor alt er med i prisen:

  • Hvis du selv tager akvarel, pensler og papir med: Jeg anbefaler, at papiret vejer mindst 200 g/m2 og som minimum er A4 størrelse. Jeg anbefaler, at din akvarel ligger i kategorien “1. kvalitet” eller “2. kvalitet”. Se evt. på Aart de Vos’ hjemmeside, hvor der er et stort udvalg inden for begge kategorier.
  • Hvis du vælger “all inclusive”-modellen: Du låner et akvarelsæt af mig, som er af mærket “Nevskaya White Nights” (tidl. “Skt. Petersborg”). Penslerne er med syntetisk hår af god kvalitet. Papiret er 200 g/m2 og 300 g/m2.

Du har mulighed for at tilkøbe frokost – eller du kan tage madpakke med, alt efter hvad der passer bedst for dig.

Jeg har hjemmebagt brød med til formiddagskaffen og kaffe og te på kanden begge dage.

Vi er i det dejlige kursuslokale på Østerskovgaard, som ligger ved Låsby tæt på Aarhus. Det er nemt at komme til fra både motorvej E45 og Herningmotorvejen, og der er god plads til parkering.

Skulle du have brug for overnatning, så er der værelser på Østerskovgaard som du kan leje ved forudgående aftale.

Kontakt mig gerne, hvis du har spørgsmål. Kontaktinfo finder du her.

Vis mere

Go to Top