Pouring kursus

07jan09:3015:00Pouring kursusEksperimenterende maleri med akrylmaling og pouring-teknikker, éndags-kursus, kl. 9.30-15.00

Sted

Østerskovgaard

Østerskovvej 18

Køb billet

Køb billet til pouring kursus søndag den 7. januar 2024

Du kan vælge at tilkøbe frokost til 85 kr. per deltager.

Billetter er ikke længere til salg!

Kursusbeskrivelse

Pouring er både for dig som ikke har erfaring med at tegne og male – og for dig der har, men gerne vil træde nye stier på den kreative vej. Kurset er for voksne. Børn over 12 år kan også deltage på lige vilkår med de voksne.

Kort om Pouring kursus

“Pouring” er en spændende teknik, hvor akrylmaling gøres tyndtflydende med et såkaldt pouringmedium og “hældes” ud på lærredet / malegrunden med nogle udvalgte teknikker.

Med pouring teknik opstår der nogle sjove “celler” i maleriet, som giver et helt særligt udtryk.

Vi øver os i at blande til den rette konsistens og prøver forskellige teknikker af. Prøv fx “Dirty pour”, “Flip-cup”, “Swipe”, “Spin”, “Balloon splash” … og meget andet.

Vi lægger kontrollen på hylden for en stund og lader det legende og eksperimenterende være i centrum.

Praktisk info om kurset

Maling, pouring medium og andre materialer er med i prisen. Lærreder er ikke inkluderet i prisen. Du kan købe lærreder hos mig på dagen, eller du kan selv medbringe nogle. Jeg regner med, at vi skal bruge op til 3-4 stk. hver. Lærrederne skal ikke være for store. Max 50×50 cm.

Jeg stiller det værktøj til rådighed, som vi skal bruge.

OBS: Malerierne når ikke at tørre på dagen. Påtænk derfor at du skal have dem med hjem i våd tilstand og liggende vandret ved siden af hinanden i bilen. Alternativt kan du lade dem ligge og tørre hos mig og hente dem en anden dag.

Tag tøj og sko på, som må blive beskidt. Jeg har forklæder og handsker til alle.

Du har mulighed for at tilkøbe frokost – eller du kan tage madpakke med, alt efter hvad der passer bedst for dig.

Jeg har hjemmebagt brød med til formiddagskaffen og kaffe og te på kanden begge dage.

Vi er i det dejlige kursuslokale på Østerskovgaard, som ligger ved Låsby tæt på Aarhus. Det er nemt at komme til fra både motorvej E45 og Herningmotorvejen, og der er god plads til parkering.

Kontakt mig gerne, hvis du har spørgsmål. Kontaktinfo finder du her.

Vis mere

Go to Top