Firmaevents og teambuilding tæt på Aarhus
Bliv rystet sammen – og gør noget andet end I plejer!
På Østerskovgaard har vi de perfekte rammer til at skabe en dag for jeres arbejdsplads, hvor I laver noget HELT andet end I plejer!
Det kan være indendørs i Kreativenergi.dk’s store, lyse atelier, hvor I får lov at svinge penslerne eller prøve kræfter med tusch-ballade.
Det kan være udendørs hvor vi har et alsidigt udvalg af sjove og anderledes aktiviteter, som for eksempel traktorskak, menneske-bordfodbold eller hvad med et racerløb med fjernstyrede biler?
Det kan være en kombination, for vi skræddersyr gerne et arrangement til jer.
Visuel udviklingsproces
Det kreative univers i atelieret kan danne ramme om andet end “bare for sjov”-aktiviteter.
For Kender du det?:
- Seminaret om virksomhedens værdier, hvor de korrekte holdninger og værdi-ord står i kø, men ingen kan rigtigt mærke, hvordan de skal bruges?
- Eller strategi-workshoppen hvor alle de rigtige planer kommer på papiret, men realiseringen udebliver og de reelle barrierer er ikke afdække?
Måske kender du det, og vi har et bud på en anden måde at gøre det på!
På den slags seminarer eller workshops kommer det nemlig let til at handle om ord og planer udtænkt med vores rationelle del af hovedet, og ofte ført an af kollegaer, som er hurtige til at have en mening og tage ordet.
Tænk, hvis det kunne være anderledes! Tænk, hvis vi kunne få fat i vores intuition og mavefornemmelse og kombinere det med al den rationelle tænkning. Og tænk, hvis alle kollegaer kunne få lov at komme til orde, fordi processen skaber en ramme herfor.
Med en kombination af visuelle værktøjer, en coachende spørgeramme og en kreativ proces hvor I skaber et maleri, tilbyder jeg workshops for virksomheder, som har lyst til at prøve en anderledes tilgang til organisatoriske udviklingsprocesser. Og samtidig får I en herlig dag som team, hvor I kommer væk fra den hverdag I kender.
Billeder taler til vores sanser og indeholder mange gange flere informationer og indtryk, end vi kan formulere med ord alene. Derfor tager jeg udgangspunkt i billeder, som I kommer til at udvælge i processen.
Udbyttet skal være konkret og realistisk, og jeg udfordrer jer på jeres valg via coachende spørgsmål, så der også kommer ord på mavefornemmelserne.
Men hvad så med maleriet – er det et flippet påfund fra en fremmed planet? Næh nej – det er en konsensusproces, for der skal træffes fælles beslutninger for at kunne male et fælles maleri. Det er nemlig en ret konkret proces, når det kommer til stykket. Maleprocessen er med til at bygge bro fra idé til handling, fordi hænderne kommer i gang, og det føles som at tage det første handleskridt.
Lad os komme i gang!
Kontakt mig hør nærmere, så vi kan skræddersy en dag, der passer til jer. I kan ringe på telefon 51 17 61 72 eller skrive på mail cmonrad@kreativenergi.dk. Det vil glæde os at give jer en fælles oplevelse med kant og kreativitet.